Hvad er en fiskepark og hvad kan man fange?

Der findes et stort antal fiskeparker i Danmark, store som små, hvor man kan fange bl.a. regnbueørred, gedde og ål, der jævnligt udsættes i fiskesøerne. Fisketegn købes på stedet - enten personligt eller ved selvbetjening. De fleste fiskeparker har åbent året rundt - fra solopgang til solnedgang. Her i denne guide vil jeg bl.a. komme nærmere ind på hvad en fiskepark er og hvad du kan fange. Knæk og bræk!

Hvad er en fiskepark og hvad kan man fange?
Af Lystfisker
Priser er opdateret i dag mandag d. 12 april 2021, indholdet tirsdag d. 8. december 2020 og er oprindeligt udgivet tirsdag d. 8. december 2020.

Hvad er en fiskepark?

En fiskepark er fiskesø og kaldes ligeså for en put & take sø. Man kan mod betaling kaste snøren i vandet og fange opdrættede fisk der er udsat hertil.

Betalingen svarer til et fiskekort, men gælder selvsagt kun i netop denne sø og ofte i en begrænset tidsperiode - ofte et par timer.

En klassisk fiskepark består af en eller flere søer i et afgrænset område. Nogle af søerne er naturlige, nogle kan være gamle grusgrave der er omdannet til formålet, nogle er kommet ud af nedlagte dambrug og andre er blot udgravet specifikt til værende en fiskepark.

Der er ofte faciliterer som bænke, borde, affaldsspande, toiletter, fiskerenseborde med rindende vand, læskure, opholdsrum, kiosk, legepladser, grill- og bålpladser samt børnessøer med lavere dybde og ofte flere fisk.

Der er en overvægt af ubemandede fiskesøer. Det kan dog ske, at ejeren går en tur i området og laver stikprøver. Her vil man blive spurgt til kvittering for betaling. Så gem din kvittering for betaling hvis der er tale om selvbetjening.

Finder man en bemandet fiskesø kan man ofte leje fiskegrej og købe madding.

Hvad end der er bemanding eller ej, så tilbyder fiskeparker på dejligt fiskevand og naturskønne omgivelser. Man vil også ofte opleve et rigt fugleliv i området omkring søerne.

Hvor finder jeg en fiskepark?

De danske fiskeparker er godt spredt udover det ganske danske land. Man kan derfor finde de populære fiskesteder i næsten alle afkroge af Danmark.

Der er typisk ingen aldersbegrænsning og både børn og voksne er derfor velkomne. Det er i øvrigt skønt fiskeri med børn da chancerne for fangst er relativt store.

Hvad kan jeg fange i en fiskepark?

I en fiskepark kan man fange ørreder. En klassisk sportsfisk der giver en god kamp når der først er krogning.

Selve ørreden er en opdrættet udgave af de klassiske ørredarter, der er kendt fra å og hav. Det er typisk regnbueørreden man finder i put & take søer. Vidste du, at havørreden er naturligt hjemmehørende i Nordamerika?

Netop regnbueørredens evne til at tilpasse sig og ikke mindst dens hårdførhed, har gjort den til den foretrukne og mest populære ørredart i danske put & take fiskesøer.

Hvilke ørredarter fanger man i put & take?

Hvilke ørredarter der udsættes kan variere fra sø til sø og du kan formentlig læse dig til det på fiskesøens hjemmeside. De mest populære arter, i følgende rækkefølge, er:

Nye fiskearter i put & take fiskesøer

For variationens skyld finder man i dag også fiskesøer der varierer udvalget af fisk der udsættes i søerne.

Man kan derfor også finde fiskeparker hvor man kan fange lidt større fisk, såsom karper og stør. gedder og ål er ligeså også blevet mere populære at udsætte.

For sportsfiskeren, der kan nyde en tur i en fiskepark, kan specielt størfiskeri tiltrække. Det er en fiskeart der kan komme helt op på 60 - 80 kilo. De helt store fisk genudsættes ofte efter fangst. Behandl dem derfor med forsigtighed.

Hvad betyder put & take?

Navnet forklarer næsten betydningen, men put & take betyder:

  • Put - at ejeren putter fisk i søen
  • Take - at du betaler for at fange / tage (take) fisk i søen

Til trods for det engelske navn er det et dansk begreb. I Danmark går disse søer også ofte under navnene fiskesø, fiskepark, ørredsø og lystfiskersø. Kært barn har mange navne.

Hvad koster det at fiske i en fiskepark?

Gennemsnitsprisen i danske fiskeparker ligger på:

  • 2 timers fiskeri - 100 kr.
  • 3 timers fiskeri - 130 kr.
  • Dagskort - 200-300 kr.

Man betaler næsten altid for fisketiden og dermed ikke for antallet af fisk man fanger. Der er dog ofte en begrænsning, fair use grænse, som kan ligge på en 3-5 fisk til hjemtagning.

Muligheden for at finde en fiskepark med dagskort er også stor.

Betalingen dækker typisk 1 fiskestang. Ønsker man flere stænger kan man typisk opnå en rabat på stang nr. 2.

Prisen for at fiske i en fiskepark afhænger typisk af hvilke fisk der er udsat, søens placering, omgivelser mv.

Priserne jeg har indsat ovenfor skal derfor anses som en gennemsnitspris for ørredfiskeri i danske put & take fiskesøer.

Vil man afprøve specimenfiskeri, altså fiskeri efter f.eks. stør og karper, er prisen typisk en anden. Her må man typisk gerne fiske med flere stænger, men fiskeriet efter disse specialfisk er catch & release. Fangsten skal derfor genudsættes.

Børn fisker billigere i fiskepark

Læs på fiskeparkens hjemmeside eller spørg ved ankomst. Børn betaler typisk en lavere pris end voksne. Prisen er typisk halv pris af voksne.

Skal jeg have fisketegn i en fiskepark?

Nej. Det er ikke nødvendigt med et statsligt udstedt fisketegn når du fisker i en dansk put & take fiskepark. Det er søens ejer der sætter retningslinjerne for området og fiskeriet i søen.

Hvor mange fiskeparker er der i Danmark?

Der kommer løbende nye til og nogle falder fra. Et optimist overslag på antallet af aktive fiskeparker i Danmark vil være en 200 stykker.

Søerne findes i hele landet, men det er specielt i det jydske at denne fiskeform har vundet indpas. Det er ligeså i det jydske at man finder de fleste fiskesøer.

Bedøm denne artikel
14 stemmer, gennemsnit: 4.5 / 5