I november måned har kulden for alvor sat ind og vinteren er lige om hjørnet. Se vores fangstkalender for november måned og bliv klogere på hvilke fisk du kan være heldig at fange i de danske vande.
De fleste fisk har i november måned fuldt fokus på at nå det sidste ædegilde inden de kolder vintermåneder for alvor melder deres ankomst. Rovfiskene her ekstra god sigtbarhed i en algefri sø, og er ligeså klar på en kamp med stang og line.
De danske åer er her i november måned fyldt med farvede og gydemodne havørreder. De vil dog hverken pynte og/eller smage godt hjemme i køkkenet.
Havørreden har for længst omdannet sine fedtdepoter i kroppen til kønsprodukter, til opbygning af rogn og mælke, inden den forestående gydning. Smagen af en gydemoden havørred er bestemt ikke nogen større kulinarisk oplevelse, eftersom fiskens fedtindhold er erstattet med vand.
Til trods for at havørreden er i sin gydeperiode må den gerne fanges, men man behøver jo ikke at slæbe de største af dem med sig hjem, blot fordi man nu har fanget dem.
En gydemoden og farvet havørred er langt mere hårdfør og robust end de nystegne blankfisk. Er du så heldig at fange en bør du derfor vide, at de fint kan klare en fight, et fiskefoto og en genudsættelse i vandet.
Som gydningen nærmer sig, bevæger fisken sig længere og længere op i åen. Man finder desværre ikke laks mange steder, men der hvor de findes, holder de sig stædigt til hovedløbet uden sidespring ind i afkroge. Det er kun i hovedløbet, at laksen finder gydepladser der tilfredsstiller den.
Havørreden er dog mindre kræsen og den bevæger sig gerne væk fra åens hovedløb og ind i selv de mindste bække for at gyde. Man vil dog opleve, at havørred primært tager ophold i hovedløbets nedstrøm til de små tilløbsbække. Dette ved den lokale fisker, som derfor med garanti vil affiske sådanne steder grundigt når sæsonen nærmer sig sin afslutning.
De fleste laksefisk forbereder sig her i november måned på årets højdepunkt, gydningen. De andre fiskearter er derimod lige så stille ved at indstille sig på et par kolde vintermåneder med lavt blus på stofskiftet, og uden det helt store indtage af føde.
De er derfor godt klar over, at november måned er ved at være sidste chance for et ordentligt ædegilde inden vintermånederne for alvor melder deres ankomst.
Fiskene fylder sig derfor med alt den føde de kan komme i nærheden af, og spiser ved enhver mulighed.
Lufttemperaturen ligger ultimo november på godt og vel 5 grader, med vandtemperaturen er et par grader halsende bagefter. Det kan føles koldt som lystfisker, men for fiskene er det endnu ikke specielt koldt.
November er en måned hvor enhver fiskekalender vil placere gedden i en overgangsperiode - på vej mod færre fangster. Dog er gedden i absolut topform, god tyk velvillig til en god kamp med dig på stang og line.
Ser man på det danske lands næringssaltforurenede søer, er det netop her i november og de næste par måneder frem, at fiskeriet vil toppe. Kombinationen af kulde og frost slår algerne ned og gør vandet ekstra klart. Rovfisk, gedder og sandarter, kan derfor for alvor jage deres bytte under vandoverfladen.
Man kan derfor med stor succes ty mod kunstagn, hvor man måske tidligere på året, i den uklare algesuppe, have peget i retning af naturlig agn.
En rotur på vintersøen med en wobler eller to bagude, vil for mange lyst- og søfiskere være årets absolutte højepunkt. Man får hurtigt lidt motion og det er derfor ingen sag at holde sig varm, hvis man sidder og ror.