Torskefiskeri & sæson 2020

Torsk eller atlantisk torsk er en fisk i torskeslægten tilhørende torskefamilien Gadidae. Torsk er vidt udbredt i det østlige Atlanterhav, i Nordsøen og i de indre danske farvande. Den lever både i saltvand og brakvand, og lever primært nær bunden. Dog optræder ældre torsk også pelagisk.

Torskefiskeri i Oktober 🐟

Det er højsæson for torskefiskeri i oktober. Torskefiskeri er tiltagende sammenlignet med september, og mulighederne for at fange en torsk vil være mere eller mindre de samme i november, som her i oktober.

Fiskekalender Torsk

Få eller meget små fisk
Fiskeriet er aftagende/tiltagende
Overgangsperiode, ofte med gode fangster
Højsæson

Torskefiskeri er uden tvivl en af de mest populære fiskeriformer i Danmark. Det skyldes bl.a. at torsken er en af de bedste spisefisk. Det lyse kød går godt i mange retter og tiltaler store dele af den danske befolkning. Set fra lystfiskerens synspunkt er det ligeså en spændende fisk at fange. Torskefiskeri er ekstra sjovt når man kan fange torsk på over 10 kg rundt om i Danmark. At fange torsk fra kyst, båd og kutter kræver ej heller specielt meget udstyr - mere herom i artiklen nedenfor, god læselyst!

Torsk

Torskefiskeri guide, sådan fanger du torsk i Danmark

Den atlantiske torsk kan fanges rundt omkring i hele det danske land med simpelt fiskegrej. Så har du en god fiskestang, et torskeforfang og en pirk er du godt på vej mod succesfuldt torskefiskeri. Herudover skal man selvfølgelig tjekke en fiskekalender og se hvornår der er størst chance for at fange torsk og en nogenlunde teknik til torskefiskeri bør være på plads. Opsummeret bør du:

  • Ha’ det rigtige fiskegrej i din fisketaske
  • Tjek en fiskekalender for hvornår torsk er i sæson
  • Ha’ den basale teknik på plads til torskefiskeri

Fiskegrej til torskefiskeri

At fange torsk kræver bestemt ikke at du finder den helt store fisketaske frem. Denne fiskeform er derfor ikke spor besværlig og kræver blot få stykker grej. Du skal blot ha’ styr på:

  • Stang og hjul til torskefiskeri
  • Agn til torsk
  • Evt. gaf / fiskenet

Når du skal vælge stang til torsk bør du vælge en med en god brudstyrke der kan tåle en hel del kilo. Torsk i de danske farvande kan blive store og hvor ville det være ærgerligt at miste en pga. en knække fiskestang der ikke kunne tage nok kg.

Man bør derfor vælge en havstang / pirkestang der kan tåle op til 20 kg.

Det bedste hjul til torskefiskeri er et multihjul. Man ser dog også lystfiskere med fastspolehjul fiske efter torsk. Forskellen på et fastspole- og multihjul er, at førstnævntes fiskeline slår et 90 graders sving inden den rammer spolen, hvorimod linen på et multihjul går parallelt med stangen. Med et multihjul, også kaldet et havhjul - kan man nemt pirke efter fisk ved at sænke pirken ned i vandet og give lette nyk i stangen. Det handler om at give agnen i den anden ende bevægelse i vandet, som er det der gør en torsk nysgerrig og gir krogning.

Den bedste agn til torskefiskeri er sølv, blå eller grøn. Agn med farverne rød, gul og orange forsvinder hurtigt i dybet hvor torsken står. Det handler om at torsken skal kunne se din agn danse op og ned i vandet når du fisker og blive fristet heraf. UV-jigs er også en populær agn da den minder om en blæksprutte, som er en hyppig fødekilde for torsken.

Udover en god pirk til torsk i sølv, blå eller grøn - kan man også øge sine chancer for krogning med et sprutteforfang. Et sprutteforfang er 3-5 små farverige blæksprutter påsat et forfang. Det populære torskeforfang monteres før pirken.

Det er kan være en god idé at tage en gaf eller et net med til torskefiskeri, så man nemt kan hive fisken op af vandet når den når til overfladen. Er man på fisketur med kutter vil der ofte være en lang gaf ombord på båden, som kan nå vandoverfladen fra kutteren.

Fiskesæson for torsk

Torsken er som sådan i sæson året rundt, men foretrækker dog de kolde vande i de sene efterårs- og vintermåneder. Når vandet bliver for varmt henover sommeren søger torsken mod dybere vande og væk fra kysten. Det er derfor i de kolde måneder at man bør gå efter kysttorsk.

Teknik til torskefiskeri

En udbredt teknik er at lade sin agn synke til bunds, give den et par ryk, som er efterfulgt af et par omgange på hjulet.

Denne teknik kan man gentage indtil man oplever bid og bevægelse i stangen. Husker man nogenlunde hvor mange gange ‘omgange’ man tog med hjulet, og var der bid i det niveau - så er der ofte flere torsk i samme vanddybde. Det kan derfor godt betale sig at komme hurtigt ned med sin pirk når torsken er sikret på land.

Torsk svømmer i øvrigt ikke i stimer, men de samler sig ofte om føden, hvorfor fler torsk på én gang bestemt er muligt.

Hvor kan man fange torsk?

Torskefiskeri kan udøves i hele Danmark - ved kyst og i hav. Af populære torskesteder kan nævnes alt lige fra Det Gule Rev i nord, til Øresund i øst og Hvide Sande i vest.

En god tommelfingerregel vil være, at man finder torsk i hele Atlanterhavet. Hvis du vil fange din første torsk eller blot ud et sted med gode chancer for torsk kan du tage en torsketur fra Vedbæk eller Helsingør. Her sejler en del lystfiskere ud fra med kutter og fanger torsk i Østersøen.

Torskefiskeri i Øresund

Øresund er et knudepunkt for torskefiskeri i Danmark og chancer for fangst er her utroligt gode. I vintermånederne er temperaturen helt perfekt for torsken og de trækker tættere på kysten.

At fange torsk fra kutter er spændende og det giver en anderledes fiskeoplevelse. Man vil formentlig også øge sine chancer med denne fiskeform frem for at stå ved kyst eller på en mole hvor man har begrænset udkast.

Det koster et par hundrede kroner at stævne ud med kutter efter torsk, og man kan finde torsketure rundt om i hele Danmark.

Kyst- og mole fiskeri

At fiske fra kyst eller mole er en lettilgængelig fiskeform, som kan udøves fra enhver kyst eller mole i det danske land. Vær dog opmærksom på om udkast fra molen er tilladt inden du går i gang. Det er f.eks. ikke alle steder ved Grenaa havn man må fiske.

Du bør dog finde et sted hvor vandet går dybt ned da det er her torsken ofte står. Man finder dybt vand fra en mole.

At fiske torsk fra kyst og gå efter kysttorsk giver også mulighed for at tilberede fangsten på stedet over åben ild eller i en grill.

Reglerne du bør kende

Når det kommer til denne fiskeform er der ikke som sådan specielt mange regler, men der er dog tre regler, som du bør kende:

  • Du skal have et lystfiskertegn inden fiskeriet påbegyndes
  • Torsken skal være længere end 35 cm
  • Du må maksimalt fange 7 torsk om dagen

Ovenstående tre simple regler er vigtige at overholde, så man ikke får Fiskerikontrollen efter sig.

Det er set at 3 tyskere fik en bøde på intet mindre end 15.000 kr. efter at de var taget med 41 fangne torsk!

Torskefiskeri med jigs

De populære jigs er farverigt fiskegrej, som ofte består af en krog med et gummielement der imiterer en småfisk eller krebsdyr. Det er især jigs med røde og orange farver der fiskes med helt nede ved bunden og der fanges mange torsk på.

Form og farve på denne agn er tillokkende for torsk da den minder om de fødekilder torsken naturligt søger efter og jager når muligt.

Et godt tip hvis du vil fiske efter torsk ved bunden er, at du finder en jig der er opbygget således, at krogen vender op mod ryggen. Torsken går tæt på bunden hvor ålegræs, sten o.l. genstande ofte fanger jiggen og fastholder den. Du minimerer dermed bundbid hvis du fisker med en jig hvor krogen vender opad når den bevæger sig langs bunden.

Jigs er også populære når man tale aborrefiskeri, og det er iøvrigt samme metode man anvender. Man kan selvfølgelig også spinne en jig gennem vandet, som man ville gøre med en klassisk spinner - det gir’ også en livlig bevægelse i jiggens have. Jig metoden hvor man trækker den over bunden er dog mest populære - og effektiv.

Torskefiskeri med blink

At fange torsk med blink er også en populær måde hvorpå man kan fange den lækre spisefisk. Man anvender typisk blink ifm. torskefiskeri ved kast fra kutter, kyst eller mole. En stor fordel ved blink er, at de reflekteres godt i vandet og skaber bevægelse, som torsken elsker.

Om man vælger en lille pirk eller et blink kommer ud på et - de krydser hinanden på et eller andet niveau vægtmæssigt alligevel. Vælger du en agn med god vægt i kan den selvsagt kastes længere ud end en let agn.

Agn til torsk

Det er ikke kun pirke, sprutteforfang, jigs og blink der fanger torsk - der er flere muligheder.

Et klassisk fladfiskeforfang med naturlig agn som krabbe- eller fiskestykker der placeres ved bunden er også effektivt. børsteorm og sandorm kan naturligvis også anvendes som agn til torsk.

Du kan også tage et par kast efter sild og bruge sildestykker på dit forfang.

Fiskeri fra båd og kutter

De store torsk går som regel på dybere vand hvorfor de nemmest kan fanges fra båd eller kutter. Er man ude med en fiskekutter der har en sonar / ekkolod opsat kan skipper se hvor fiskestimerne er.

Er man ikke så heldig at have egen båd eller kende nogen med en, så kan man booke sig ind på en fiskekutter, som tager lystfiskere med ud på havet. Man kan finde torsketure der går ud fra næsten hver en havn i Danmark.

Fisker man torsk fra båd eller kutter er den klassiske opsætning sprutte- eller sildeforfang med en pirk i enden. Dog kan man også fint fiske torsk med både blink og jigs fra båden.

Der er dog ingen tvivl om, at pirkefiskeri er den mest populære fiskeform fra båd. Med en god kompakt pirkestang der kan tage noget vægt er man godt udrustet og klar til en fight med selv den store torsk.

Gummidyr til torsk

Har du hørt andre lystfiskere tale om gummidyr til torsk, er der ofte tale om de små blæksprutter, som når de er påsat et forfang, kaldes et sprutteforfang.

Torsk elsker blæksprutter og du vil derfor forøge din chance for fangst hvis du har et forfang på lige før pirken.

Ofte stillede spørgsmål om Torsk

Man laver rimmet torsk ved at drysse torskestykkerne med salt, sukker og f.eks. krydderier efter smag. Det skal stå i et par døgn i køleskabet, og vendes på daglig basis. Man kan evt. vakuumpakke torsk og dermed undgå det daglige behov for at vende den rimmede torsk i køleskabet.

En torsk skal koge:

  • Torskefilet, ca. 4-5 min.
  • En hel torsk med skind og ben, ca. 10 min.

Hvis det er en hel torsk med skind og ben bør den trække yderligere 10 min. i kogevandet.

Rimmet torsk er metoden hvor man sprænger kødet, og fremhæver de sarte og milde aromaer i det lyse kød. Det tager 3-6 døgn at rimme en torsk.

Gravide kan godt spise torsk. Sundhedsstyrelsen foreskriver, at gravide spiser mindst 350 gram fisk om ugen.

Man fanger torsk året rundt, men i de sene sommermåneder (juli, august og september) er chancerne mindre. Torsk er en koldtvandsfisk og søger derfor væk fra kysterne og ud på dybere vand.

Man fanger torsk med pirk eller sprutteforfang. Torsk er i de nederste vandlag hvor den søger efter føde. Lad dit agn synke helt ned til havbunden, og giv herefter lette nyk i vilkårlig rækkefølge.

Man fanger torsk fra kysten med en almindelig spinnestang og endegrej som orm, sildestykker eller blink.

Man fanger torsk fra båd med det rigtige fiskegrej til torsk - havstang, havhjul og pirke. Teknikken er:

  • Kast linen i søen og lad den gå helt til bunds
  • Løft stangen op og ned i vilkårlige bevægelser indtil der er torsk på krogen

Torsk lever på lavt vand ved kysten og på de store dybder. Torsken er en koldtvandsfisk, der helt naturligt undgår de varme, lavvandende områder langs kysterne om sommeren.

Torsk spiser primært:

  • Muslinger
  • Krebsdyr
  • Orme
  • Søpindsvin
  • Mindre fisk, f.eks. sild, lodde og tobis

Prisen på torsk afhænger af om den er fersk eller frossen, dansk eller udenlandsk, men torsk koster:

  • Dansk, fersk torsk, fra 140 kr.
  • Dansk, frossen torsk, fra 110 kr.
  • Udenlandsk, frossen torsk, fra 175 kr.

Torsk koster ca. 110 - 175 kr. pr kg

Fang en torsk

Fiskegrej til torsk, som du bør pakke i fisketasken, når du skal fange en torsk i Danmark

Mindstemål for torsk

  • Saltvand: 35 cm